Efter at have læst den nyligt udgivne artikel med overskriften “Lokale eksamenskarakterer ligger under landsgennemsnittet,” blev jeg overrasket, da det er usædvanligt for Billund Kommune, som normalt præsterer over gennemsnittet.

Dette førte mig til at reflektere over årsagerne til denne udvikling. Jeg begyndte straks at overveje, om det skyldes, at flere elever i vores område nu overvejer erhvervsuddannelser frem for de mere boglige uddannelsesveje. Måske har interessen for det praktiske og erhvervsmæssige vokset?

Men da jeg undersøgte de rapporter, som DI har udarbejdet, blev det klart, at antallet af elever, der søger direkte ind på erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse, er faldende. I 2022 søgte 30% af eleverne ind på en erhvervsuddannelse, men i år er det faldet til blot 23%. Dette er i modstrid med de nationale målsætninger om en tilmeldingsandel på 28% dette år.

Hvordan kan det være, at færre elever søger erhvervsuddannelser, når eksamenskaraktererne i gennemsnit er lavere? Kan det skyldes en negativ stigmatisering af erhvervsuddannelserne? Er det mere prestigefyldt at vælge en mere akademisk vej?

I min optik er det ærgerligt, at der stadig er en opfattelse i samfundet om, at erhvervsuddannelser er for de mindre dygtige. Dette er langt fra sandheden, og med mangel på faglært arbejdskraft er det afgørende, at dette problem tages alvorligt. Det er en fejltagelse at tro, at den gymnasiale vej er den eneste rigtige. Og når færre og færre elever forfølger en videregående uddannelse efter gymnasiet, bekræfter det min teori om, at gymnasiet ofte vælges, fordi det anses for at være det “korrekte” valg i samfundets øjne.

Desuden, når elever oplever faldende karakterer, giver det simpelthen ikke mening for dem at vælge en gymnasial uddannelse. Det gavner ikke den enkelte elev, da det kan føre til frustration og en unødvendig byrde. Det ville også være uretfærdigt for dem, der virkelig ønsker en boglig uddannelse, at skulle gå i klasse med nogen, der ikke er egnede til det og som potentielt vil hæmme undervisningskvaliteten.

Yderligere ville det være en skæbne, der ikke gavner den elev, der ikke er egnet til en akademisk uddannelse, da det kan resultere i, at personen kæmper sig igennem undervisningen og måske endda ikke fuldfører en videregående uddannelse. Det er vigtigt at understrege, at vi har brug for faglærte i samfundet. Vi har ikke brug for at presse flere elever ind i akademiske uddannelser unødvendigt. Det bør være dem, der virkelig har en passion for og evner inden for det boglige, der forfølger en akademisk uddannelse, mens de, der trives og excellerer på andre områder, bør have mulighed for at udvikle deres talenter på en måde, der gavner både dem selv og samfundet som helhed.

Det er afgørende, at vi vender udviklingen og ser en stigning i antallet af elever, der vælger erhvervsuddannelser. Jeg mener, at der skal være større fokus på uddannelsesvejledning på skolerne. Vi bør hjælpe eleverne med at træffe valg baseret på deres interesser og ikke blot på forventninger fra forældre, samfundet eller kammeraterne.

Det er vigtigt, at eleverne ikke træffer fejlagtige beslutninger i forhold til deres uddannelsesvalg, da det kan gøre uddannelsesprocessen vanskeligere og længere end nødvendigt. Jeg håber derfor, at vi som kommune kan bidrage til en positiv udvikling i denne sammenhæng.

Venlig hilsen
Alexandra Rosenberg, formand for VU Billund/Grindsted og medlem af uddannelsesudvalget i Venstres Ungdom