Læserbrev: Om frivillighed


Rigtigt mange mennesker er frivillige i dag. Det kan både være som spejderleder, fodboldtræner, på et plejehjem eller noget helt fjerde. Baggrunden for, at man er frivillig er, at man har lyst til det.

Jeg er også frivillig, fordi jeg har lyst til det, og fordi jeg synes, at det fællesskab som man er med i, er meget givende. Der er imidlertid mangel på frivillige i dag. I rigtigt mange foreninger er det tordenskjolds soldater, der trækker læsset. Vi skal som kommune have fokus på den udfordring.

Jeg tror sådan set ikke, at kommunen kan løse problemet alene, men jeg tror på, at kommunen kan bidrage. I denne byrådsperiode har jeg været med i det udvalg, der har lavet en Kultur- og Fritidspolitik for Billund Kommune. En politik der blandt henvender sig til de frivillige.

Hvis jeg skulle blive valgt til endnu en periode, så vil jeg arbejde for, at kommunen gør, hvad den kan for at understøtte de frivillige i Billund Kommune og, at Kultur- og Fritids politikken bliver ført ud i livet. Dette skal netop gøres i samarbejde med de frivillige.

De frivillige yder et meget vigtigt stykke arbejde, der er med til at give børn, unge og ældre rigtigt mange gode oplevelser. Det skal vi påskønne som kommune, og vi skal sørge for, at der er gode rammer og vilkår for de frivillige.

Venlig hilsen

Kris Jensen Skriver, Grindsted, byrådskandidat for Socialdemokratiet