Læserbrev: Plejehjem i eget hjem?

Der skal ikke herske tvivl om at vi i SF ønsker at genetablere de nedlagte plejehjemspladser, og via en ny strukturanalyse for området få set nærmere på hvilke visitationsregler der skal følge med.

Det nye begreb, plejehjem i eget hjem, er ikke et begreb vi ønsker at arbejde med, hvis man gerne vil blive i sit eget hjem, skal det naturligvis være en mulighed, men det skal altså være muligt at få en plejehjemsplads når man synes man er klar.

Det handler om værdighed , ordentlighed , ikke at blive ensom og alting forfalder rundt om en.

Billund kommunes ældre er på vej til at blive flere og flere , og de skal blive hjemme , langt de fleste af dem. Det risikerer at blive ensomt og uværdigt . Uanset hvor dygtig vores hjemmepleje er – og det er de . Så er der grænser for hvor ofte de kan komme trods alt . Der bliver mange ensomme timer.
Ideen om seniorboliger i Billund kommune er rigtig spændende , men at nedlægge et velfungerende plejecenter for så at oprette boligerne der ? Og at rømme alle de frivillige i hovedhuset  for at forflytte dem .Det er altså skørt !
Og på alle parametre at ødsle med vores fælles penge .

Alle der er flyttet ud/ døde på plejecenteret er blevet tvunget til ifølge lejekontrakten at i standsætte lejlighederne fra gulv til loft – hver eneste en – ifølge planerne for seniorboligerne skal de nu slåes sammen to og to – så alles penge spildt, og hver enkelt borger/ familie må føle sig mærkeligt tilpas .
Alle frivillige tvangsflyttet til ny placering med kæmpe udgifter til følge , og nu vil man så “ blive nysgerrige på hvilken frivillighed der kan knyttes an til seniorboliger” ? Så spild af alles penge at flytte dem der var der ?

Og så har vi slet ikke talt om den økonomiske del af sagen.

Med særlig hilsen
Susanne Mathiesen, Grindsted, kandidat for SF til KV25