Grindsted midtby har den seneste uge lagt asfalt og fliser til både festuge og streetfood. 2 begivenheder, som vi heldigvis kan omtale som noget der igen skete. Festugeteltet var denne gang rykket hen på det ”nye” torv i stedet for Nørre Torv.
Det er bare et tegn på at den ombygning som torvet i Grindsted har været igennem, viser sig at være den rigtige. Masser af plads efter at vandet er kommet væk, og et torv lavet efter brugernes ønske. Det lover godt for fremtiden.
Street Food, hvor er det lækkert og se hvordan hele Birketorvet summede af liv i de 3 dage det stod på. God musik, masser af forskellige madvogne, igen en succes fanget og genoptaget af lokale kræfter, da de ”store” udbydere ikke syntes at det var værd at satse på Grindsted. Så herfra skal der lyde en stor tak til alle de frivillige der har lagt kræfter og energi til at festerne kunne glide så godt. Samtidig også en tak til Event Production for at samle streetfood opgaven op.
Sommermusik på torvet hver fredag i løbet af sommeren, har også været en succes. Så på vej ind i efteråret er der nok at glæde sig over og tænke tilbage på. Jeg glæder mig allerede til næste sommer.
Med Venlig hilsen



