Læserbrev: Trivsel for de kommunalt ansatte

Har vi det ikke meget godt i Billund Kommune, sådan helt generelt?

Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og nuancer, når man tillader sig at spørge så bredt.

Vi ligger fornuftigt i en del undersøgelser når man måler på tværs af de 98 kommuner, endda også helt i top i nogle. Samtidig med at der er undersøgelser som peger på at der er plads til forbedringer andre steder. Økonomien er i top, ingen gæld og stadig penge i kommunekassen.

Jeg går ikke til valg på at love noget konkret, jeg har sagt at jeg ønsker at arbejde på en model for visitering af borgere i forhold til vores dagcentre (bl.a. samspillet med/mellem Sinne Gas og Lykkebo i Billund), men f.eks. også gerne Hedelyng i Grindsted.

Jeg har sagt at det er vigtigt at der er “respekt og frihed” omkring fagligheden på vores folkeskoler.

Vigtigst for mig er nok, og det kan jeg ikke sige klart nok. At der er trivsel og stolthed blandt alle vores dygtige ansatte i kommunen. Vi skal sikre at rammer og vilkår er på plads, så trivsel kan blomstre, og det er et meget vigtigt pejlemærke for mig.

De bedste hilsner

Ulrich Kristensen, medlem af kommunalbestyrelsen og kandidat for V.