Lakserytteren overraskede vinderne i Tandplejens konkurrence


I forbindelse med Billund kommunale Tandplejes 50 års jubilæum havde jubilaren udskrevet en konkurrence blandt kommunens folkeskoleklasser om at fremstille den sundeste snack. Eleverne vidste ganske vist ikke der var tale om en konkurrence, men flere klasser gik i opgaven med ildhu.

Og i dag blev vinderen så overrasket med præmier: t-shirts med tandplejens nyeste tegning kreeret af You Tuberen Lakserytteren, som i egen høje person endda også kiggede forbi Grindsted, for at overrække præmien til 5.B på Lynghedeskolen Afdeling Søndre. De var midt i idrætstimen, så hele tandplejen med Lakserytter og følge indtog badmintonhallen i Magion torsdag formiddag:

 

Her er Lakserytterens design på de nye t-shirts der er fremstillet i anledningen af Billund kommunale Tandplejes 50 års jubilæum.
Hele den kommunale tandpleje – med Lakserytteren i midten