Lalandia snupper fornem pris

PR-foto Lalandia


Der blev fornem hæder til Lalandia da Børn i Byen-priserne blev uddelt i weekenden. Feriecenter-kæden løb med prisen for Årets Actionoplevelse.

Det særlige ved Børn i Byen-priserne er, at det er gæsterne og forbrugerne, der nominerer og finder vinderne, fremfor et panel af faglige eksperter.

– Vi er meget stolte af, at vores gæster har stemt på os som Årets actionoplevelse. Prisen betyder for os, at vi lever op til de oplevelser, vores gæster efterspørger – også når det kommer til action i børnehøjde. Den betyder også, at vi har nogle fantastiske medarbejdere, som hver dag giver gæsterne helt særlige oplevelser, som bliver husket, også efter ferien. Derfor er vi meget stolte af prisen, siger centerdirektør i Lalandia i Billund, Jesper Ekman-Nielsen i en kommentar.