Der var både skarpe knive, udskæring af gris og en god portion humor på programmet, da Museumsgården Karensminde i Grindsted onsdag tog imod efterårsferiens gæster. Bag slagterkniven stod et velkendt ansigt fra kommunalbestyrelsen i Billund – nemlig den konservative gruppeformand, Lars Hansen, der endnu en gang havde fundet sit gamle håndværk frem.
Han er uddannet slagter og mener selv, at det efterhånden er femte gang, han står for udskæring af gris på Karensminde. Og hvorfor bliver han egentlig ved med at komme tilbage?
– Fordi de ikke vil fyre mig. Og det er jo frivilligt, så man kan ikke blive fyret. Derfor kan de ikke slippe af med mig, lyder det med et grin fra Lars Hansen.
Men bag den rappe bemærkning gemmer sig en oprigtig begejstring for det arbejde, som Karensmindes Venner udfører.
– Man kan ikke sige nej til Karensmindes Venner, når de spørger, om man vil komme og hjælpe. Jeg synes, det er fedt, siger han.
Selv om det er mange år siden, Lars Hansen arbejdede som slagter, sidder håndværket stadig i hænderne.
– Det er jo lidt ligesom at cykle. Når du først har lært det, så glemmer du det ikke.
Han tager dog sine forholdsregler og bruger i dag en skærehandske, som kniven ikke kan trænge igennem. For når der både skal skæres gris og snakkes med nysgerrige gæster, er det trods alt rart at få alle fingrene med hjem.
Og netop mødet med børnene er en vigtig del af dagen.
– Jeg synes, de reagerer positivt på det. Vi får en god snak om, hvad det er, og hvad det bliver til. Og at det faktisk er et levende dyr, der er blevet slagtet, for at vi kan få kødet, fortæller han.
Selv husker han tydeligt, hvordan der blev slagtet hjemme hos hans mormor, da han var barn. Her blev grisen både slagtet og parteret hjemme i privaten. Derfor glæder det ham, at børn i dag stadig har mulighed for at opleve den del af historien på Karensminde, hvor de også kan se, hvordan landbruget og hverdagslivet fungerede i gamle dage.
Og så vender han tilbage til dem, der får det hele til at ske.
– Jeg kan ikke rose Karensmindes Venner nok. Det er simpelthen fedt, at de er så mange, og at de bliver ved med at få nye kræfter med. Det er jo det grå guld, vi trækker på herude. Det er ikke sikkert, tingene går så hurtigt, men det bliver lavet, og det bliver formidlet godt, siger Lars Hansen – inden han vender tilbage til arbejdet med partering og at sikre at et par af vennerne har styr på fars og medisterpølse-produktionen.
