Lastbil lækkede henved 200 liter dieselolie

Et venstresving gik i aftes galt for en lastbilchauffør i Billund.

Lastbilen kom fra cargoområdet i Billund Lufthavn og skulle svinge til venstre ad Nordmarksvej i retning mod Vejlevej. Undervejs i svinget kom han til at påkøre et skilt som ødelagde lastbilens dieseltank. Det melder Netavisen Grindsted.

Tanken nåede at lække henved 200 liter dieselolie på en omkring 300 meter lang strækning, indtil chaufføren holdt ind til siden ved Hotel Propellen.

De tilkaldte brandfolk fra TrekantBrand i Billund og Grindsted trådte til med kattegrus og andet materiel for at få renset vejbanen fr den glatte dieselolie.