Lille Amalienborg sat til salg

Ejendommen på Lundhedevej ved Grindsted er sat til at skulle koste 185 mio kroner. Foto: EDC Videbæks salgsopstilling


Den Jyske Sparekasse med hovedsæde i Grindsted har fået nok af at drive landbrug på Lundhedevej ved Grindsted – og for den sags skyld også alt det andet i konkursboet efter svinebonde Bernhard Mortensen.

Mortensen, der i 2014 fik slettet sin gæld til sparekassen på omkring 100 mio kroner, blev afsat som direktør på stedet, da Den Jyske Sparekasse for et års tid siden gik ind og overtog driften.

Nu er driften imidlertid så sund, mener Den Jyske Sparekasse, at gården er klar til at blive solgt til anden side. Derfor har ejendomsmægler EDC i Videbæk fået til opgave at sælge det kæmpestore landbrug, som udover de mange hektar på Lundhedevej også omfatter gårdene “Urup-Nygård” på Ølgodvej og “Sønder Omme” på Bøvlvej samt “Jægergården” på Frederikshåbvej ved Randbøl.

Prisen for alle gårdene og vel nok Danmarks mest spektakulære hovedbygning ved et landbrug, Lille Amalienborg, er sat til 185 mio kroner. Hele salgsopstillingen kan ses her.