Lions aflyser nytårskoncert og tilbagebetaler penge

Arkivfoto: René Lind Gammelmark


I første omgang valgte Lions Billund-Grindsted at udsætte nytårskoncerten den 9. januar med Anette Heick, men nu ender den med at blive helt aflyst.

Koncerten kunne ikke gennemføres den 9. januar 2022 på grund af restriktioner. Derfor blev den i første omgang udsat, men nu har situationen imidlertid udviklet sig sådan at det ikke har kunnet lade sig gøre at finde en dato, der gav mening for alle parter involveret.

Derfor vælger Lions Billund-Grindsted nu at tilbagebetale de købte billetter – hvis man altså ikke bare vælger at beholde billetten til næste nytårskoncert.

Tilbagebetaling finder sted på følgende steder og tidspunkter:

I Magion
lørdag den 8. januar kl. 10.00 – 12.00
tirsdag den 11. januar kl. 16.00 – 17.00
lørdag den 15. januar kl. 10.00 – 11.00

I SuperBrugsen Billund
lørdag den 8. januar kl. 10.00 – 12.00
tirsdag den 11. januar kl. 16.00 – 17.00