Lions Billund-Grindsted har igen penge klar til lokale initiativer – og denne gang sender klubben samtidig en opfordring ud til dem, der måske normalt ikke tænker på at søge.
Der kan søges støtte til blandt andet indsatser mod misbrug og mistrivsel, humanitært arbejde og andre sociale og almennyttige formål. Puljen er åben for både foreninger, klubber, institutioner og enkeltpersoner, og typisk uddeles der beløb på mellem 5.000 og 10.000 kroner.
Pengene kommer fra Lions Billund-Grindsteds aktiviteter og indsamlinger i lokalområdet. Det gælder blandt andet tulipansalg, gødningssalg og den årlige nytårskoncert. Nu skal pengene altså tilbage ud i lokalområdet, og Lions håber også at høre fra nogle af dem, som klubben måske ikke selv har fået øje på.
Ansøgningsfristen er 1. november og kan ske via denne mail.


