Lokale loge-folk i gavehumør

Der var kage til alle plejehjem i Billund kommune, da Odd Fellow Logen, Søsterloge nr. 82 Lyngen, i går kunne fejre 25 års jubilæum. Privatfoto


Odd Fellow Logen, Søsterloge nr. 82 Lyngen, Grindsted, kunne i går fejre 25 års jubilæum. Men i stedet for gaver til jubilaren, var det jubilaren, der uddelte gaver.

Logen uddelte nemlig donationer for samlet 50.000 kroner til blandt andet Parkinson Foreningen Billund/Grindsted, Naturrum Sdr. Omme, De Danske Hospitalsklovne på Esbjerg Sygehus ligesom der også var et bidrag til Kludekonerne i Grindsted, der laver kludetæpper til julemærkehjemmene.

Derudover var der lagkager til de ca 350 beboere på plejehjemmene rundt om i Billund kommune samt Ansager plejehjem.

Pengene har Søsterlogen fået ind fra sit store julemarked hvert år og via bidrag fra søstrene i logen.