Der blev i weekenden begået indbrud i en varebil parkeret på Vestre Boulevard i Grindsted.
Tyven kom ind ved at bryde låsen i førersiden op og fra bilen er der stjålet et hav af forskelligt el-værktøj – hovedsageligt af mærket Makita.
Der er blandt andet tale om tre skruemaskiner, to ladere og en større mængde batterier. Dertil kommer rundsave, slagboremaskine, en bajonetsav og en stiftpistol.
Det hele er mærket BP Byg, så hvis du får tilbudt forholdsvist billigt værktøj med sådan et mærke på, så kontakt politiet på tlf 1-1-4.