Så er de første spadestik taget til Vorbasse Beach House, som skal være et hyggeligt mødested åbent året rundt og hvor alle er velkomne.
Huset etableres mellem padletennisbanen og strandbanerne og målet er altså både at skabe strandstemning og et mødested. Dertil kommer at Vorbasse Beach House samtidig kan være depot for padletennisbanen og forskellige sportsgrene som fx strandfodbold, -håndbold og -volleybold.
Det er volleyballafdelingen under Vorbasse KFUM’s Idrætsforening, der står for etablering af Vorbasse Beach House i samarbejde med Vorbasse Padle- og Tennisklub, Vorbasse Skole og Vorbasse Fritidscenter.
Vorbasse Fonden har sponsoreret største del af materialeudgifterne, oplyses det i en pressemeddelelse.