Mindeord: Et sidste farvel til et stort menneske

Henning Lund var et fantastisk menneske. Jeg var så heldig at lære ham at kende gennem hans tøjbutik ”På hat med Charles”. Siden da har vi altid haft et godt forhold til hinanden. Jeg besøgte ham også flere gange privat, hvor han fortalte levende og engageret om vores by Grindsted – om handelslivet og om byens udvikling gennem tiden. Det var altid spændende at lytte til ham.

Henning var et menneske med hjertet på rette sted. Han var foreningsmenneske – meget engageret og dybt interesseret.  Han snakkede mange gange om det vigtige ved fællesskab og sammenhold, og Henning mente, at ingen må stå alene. Han var altid hjælpsom og blev oprigtig glad, når andre mennesker havde det godt.

Henning var også med til at etablere Grindsted Julekalender-udvalget.  Gennem mange år udførte han stor indsats i udvalget. Han kom altid med gode idéer og havde masser af energi – og han var god at arbejde sammen med.

I kirken holdt præsten en smuk og rørende tale om Henning. En afskedstale der gjorde et stort indtryk på mig – og jeg blev dybt berørt.

Kære Henning – Tusind tak for alt det, du har givet til Grindsted og omegn. Jeg vil aldrig glemme dig, for du var et menneske med en særlig godhed.

Hvil i fred ❤️❤️

Jeyarajah Rasiah (Ratch),
Grindsted