Mindeord om Laust Haubro Laursen


Det blev stille og der bredte sig en stemning af tristhed i Stenderup-Krogager da flagene gik på halv fredag den 30. april.

Laust, en af byens ildsjæle sov stille ind, efter at han blot et par dage tidligere blev ramt af sygdom som han desværre ikke overlevede.

Helt indtil det sidste var Laust i gang med sine mange gøremål.

Børnene i skolekrydset blev fuldt over vejen. Fårehegnet stod klar til at modtage fårene på engen. Ø-parken stod klar til at tage imod sommerens aktiviteter. Julebelysningen var klar til at blive sat op til første søndag i advent. Brandbilen var færdigrenoveret og klar til at køre landevejene tynde.

Fremtidsplanerne lå lige rundt om hjørnet. Den sidste vaccinestik skulle lige på plads, så var Inga og Laust og Bobby klar til at køre ud i det blå og suge til sig af oplevelser, og igen komme rundt i Danmark, Sverige eller Norge, som Inga og Laust så ofte tidligere har gjort sammen – eller sammen med familie og venner.
Men sådan blev det ikke – ingen kender dagen før solen går ned.

Men Laust nåede så meget andet, fordi han viste, hvor vigtig det var, at huske at leve livet.
Laust så en stor glæde i, at glæde andre, mange er på deres festdag, blevet overrasket af Laust når han kørte ind i indkørslen eller gårdspladsen i sin gamle Ford, pyntet med flag og blomster, for at give dem en ekstra oplevelse på festdagen.

I lokalarkivet var Laust også aktiv. Hans store viden om egnen og dets beboer gennem flere generationer, bidrog han med. Et af de store oplevelser både for byens borgere, men også for Laust var, da udflugtsturen gik til Baldersbæk i den gamle veteranbus som lokalarkivet havde fået lov til at leje, og kun fordi det var Laust der sad bag rattet kunne vi leje den. En dejlig udflugt med en veloplagt chauffør.

Vi vil mindes dit positive væsen, som du fastholdt på trods af en stort personlig sorg.

Vi vil mindes din store hjælpsomhed – din evne til slet ikke, at kunne lade være, når noget ikke lå lige for, så løste du det.

Vi vil mindes dine cykelture rundt i byen, for lige at se, om der var gang i noget, og få en snak med dem du mødte på din vej.

Og engang går solen sin runde uden mig,
Men når forårssolen skinner
lever jeg.

Vi sender vores varmeste og kærligste tanker til Inga, Eva og Janni samt deres familie.

På vegne af Stenderup Krogager Fællesråd og Stenderup Krogager Lokalarkiv, Leif Kruse og Lona Linding.