Mira Fænø Dahlmann er Årets Idrætstalent 2023

Mira Fænø Dahlmann - Foto: René Lind Gammelmark


Den eneste pris der ikke rigtig var den store spænding om til aftenens Sports- og Kulturgalla var prisen som Årets Idrætstalent 2023.

Mira Fænø Dahlmann fra GGIF Fodbold, Teqball var nemlig eneste nomineret i kategorien, fordi der kun var én indstillet der levede op til prisens kriterier.

Årets Idrætstalent tildeles et idrætstalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin idrætsgren.

Indstillingen lyder blandt andet:

“Mira er næsten født med en bold ved foden i en familie, der er meget glad for fodbold. Hun rejser verden rundt og henter flotte resultater med hjem på sin Teqball-kunnen. Mira er et eksempel på et idrætstalent – der viser vejen for andre – og opnår store resultater. I sommeren 2023 blev hun udtaget til landsholdet som deltager i European Games. Mira har i 2023 opnået meget med sit Teqballspil.”

Mira Fænø Dahlmann er i disse dage til en turnering i Belgien og kunne ikke være til stede ved aftenens prisuddeling.