Nu er der 35 smittede i kommunen


Dagens smittetal fra Statens Serum Institut melder om en stigning i antallet af nye smittede i Billund kommune. Antallet ligger i dag på 35 smittede – det er seks flere end i går hvor tallet lå på 29 nye smittede.

Det giver et incidenstal på 131,7.

Langt over halvdelen – nemlig 20 af de smittede personer – er i aldersgruppen 10-19 år, mens de øvrige er fordelt ud over de øvrige aldersgrupper op til 59 år.

I alt har 4814 borgere i Billund kommune fået en PCR-test den seneste uge. Af dem var altså 35 smittede – og dermed ligger positivprocenten på 0,73.