Ny ejer lukker Propel’Away

Tony Bak er ny direktør på Hotel Propellen i Billund.


– Det kan ganske enkelt ikke løbe rundt.

Sådan er den korte forklaring på lukningen af take away-tilbuddet Propel’Away fra den nye direktør på Hotel Propellen i Billund, Tony Bak.

– Vi er nødt til at bruge vores ressourcer og vores kokke på en bedre måde, og det er ikke med Propel’Away, siger Tony Bak.

Overfor BillundOnline lufter han planen om at overgå til en langt højere gastronomisk oplevelse for gæsterne på Hotel Propellen:

– Vi skal ikke ligne de andre og tilbyde de samme pakker. Vi skal være noget andet, lyder det fra hoteldirektøren.

Denne uge var sidste åbningsuge for Propel’Away.