Wizz Air lander i Billund den 19. juni og åbner i den forbindelse en direkte rute mellem Billund og Gdansk i Polen. Dette betyder at Billund Lufthavns ruteudbud til Central- og Østeuropa endnu engang bliver styrket.
Gdansk tiltrækker hvert år tusindevis af turister og er en af de mest spændende polske byer, med mange seværdigheder og turistattraktioner. Byen er et paradis for entusiaster af gamle havne og arkitektur.
Lavprisflyselskabet vil flyve mellem Billund og Gdansk to gange ugentligt, på mandage og fredage og billetter fås fra kun kr. 70,- one-way.
Wizz Air fløj sidste år med 15,8 millioner passagerer og er det største lavprisflyselskab i Central- og Østeuropa. Selskabets flåde består af 54 moderne Airbus A320 fly, som hver har plads til 180 passagerer.
Billetter til ruten kan købes på selskabets hjemmeside www.wizzair.com
Kilde: Nyhedsbrev fra Billund Lufthavn
Pressefoto: Wizzair