Ole Brandt blev Årets Medarbejder

Ole Brandt fik overrakt vandrepokalen af direktør Harry Lorentsen. Privatfoto


For 28. gang har Omme Lift kåret Årets Medarbejder. Denne gang gik titlen til Ole Brandt, der i mere end 10 år har arbejdet som certifikatsvejser i virksomhedens svejseafdeling.

– Ole Brandt blev enstemmigt valgt til Årets Medarbejder 2015 på grund af sin faglige dygtighed, sit gode humør og sin positive måde at være på overfor kolleger og ledelse. Dette er kommet til udtryk i såvel hans arbejde, som ved hans inspirerende deltagelse i samarbejdsudvalgsmøderne, lyder det fra ledelsen i Omme Lift.