Fra på lørdag hedder kaffen hos Q8 på Hovedgaden i Billund Starbucks on the go. Der er tale om et selvbetjeningskoncept, der giver kaffeglade mennesker et udvalg af de berømte Starbucks-drikke.
Forretningschef Charlotte Metzger ser frem til at tilbyde kunderne Starbucks on the go.
– Hos Q8 er vores mål at tilbyde det bedste til mennesker på farten. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre kaffeoplevelse, når de gør holdt hos os. Samarbejdet med Selecta og Starbucks er et helt naturligt match med vores ønske om at levere bæredygtige produkter af høj kvalitet, siger Charlotte Metzger.
Det er dog ikke den første Starbucks kaffeautomat i kommunen. I december indtog det berømte kaffemærke Q8 i Grindsted, ligesom også Q8 i Sdr. Omme forhandler mærket.



