Open Night i både Grindsted og Billund

Blandt de musikalske indslag i Billund i dag er lokale Cocktail Hounds. PR-foto


Der er både gode tilbud og god underholdning i Grindsted og Billund midtby i aften. Begge byer holder Open Night og for at lokke kunderne til midtbyen og de gode tilbud, så er der arrangeret både film og musikalsk underholdning.

I Grindsted er der friluftsbio, når filmen Jagtsæson vises på storskærm på Torvet og butikkerne er åbent til kl. 22. Man skal bare lige selv have en stol og nok også et varmt tæppe med.

I Billund er der dagen igennem bankospil, hvor numrene findes rundt om i butikkerne og så gælder det ellers om at fylde pladen. Samtidig kan man høre diverse musikalske indslag rundt om i Billund mens man shopper og spiller bankospil.