Overtager 10 pct af sin nye arbejdsplads

Byrådsmedlem i Billund, Kim Gosvig Hansen (K), overtager 10 pct. af salt-virksomheden Chemisafe A/S i Helsingør. Samtidig indgår den konservative gruppeformand i byrådet som salgschef i Chemisafe A/S.

– Jeg glæder mig til de nye udfordringer og ser frem til at samarbejde med både eksisterende og nye kunder. Chemisafe A/S vil stå for en udvikling på saltmarkedet med de bedste produkter og rådgivning til vores kunder, siger 49-årige Kim Gosvig Hansen om jobskiftet.

Chemisafe er totalleverandør på saltmarkedet. Det gælder alt lige fra fødevaresalt, som indgår i produkter og til saltning af fødevarer.