Det var tilsyneladende ikke Billund Brandvæsen, men derimod plejehjemmets personale, der slukkede skraldespandsbranden på Billund Plejecenter i denne uge.
I Jydske Vestkysten, som BillundOnline citerede for historien, fremgik det som om at personalet intet anede om en brand før brandfolkene stod der – tilkaldt af lejlighedens automatiske brandalarm.
Men kilder oplyser nu til Billund Online at plejehjemmets personale hurtigt gik i gang med at slukke ilden i skraldespanden, der stod i en ældre borgers lejlighed. Således var ilden slukket i løbet af 45-60 sekunder, og derfor var der kun efterslukningen for brandfolkene at tage sig af.
Ingen kom noget til ved branden på plejecenteret tirsdag lidt over middag.