Politiet advarer om nyt svindelnummer

Foto: politi.dk


Der er for tiden al mulig grund til at være ekstra opmærksom hvis en af facebookvennerne pludselig skriver til dig på Messenger og beder om dit mobilnummer.

Et aktuelt svindelnummer går nemlig ud på at sende smser til folk i håb om at de vil klikke på det link der sendes.

Linket har dog kun ét formål: at høste dine NemID-oplysninger.

Derfor: hvis du modtager en messenger-besked fra en ven, der beder om dit mobilnummer, skal du være på vagt. Det kan være din ven er blevet hacket og via messenger forsøger hackerne så at få kontakt til dig og senere adgang til dine NemID-oplysninger.