Af uvisse årsager valgte en spansk lastbilchauffør i går formiddag pludselig at standse sit store køretøj med sættevogn spændt efter på Ribe Landevej ved Hejnsvig.
Og sørme om ikke manden også valgte at sætte bilen i bakgear midt på vejen, så han ramlede lige ind i en bil bagved.
Heldigvis skete der kun lidt materiel skade og altså ingen personskader – hverken hos den 51-årige lastbilchauffør eller den 33-årige mand fra Bjert, der sad bag rattet i den påkørte personbil.
To personer blev tilset af en ambulance efter et færdselsuheld i krydset Juellingsholmsvej/Nollundvej i går eftermiddags.
Uheldet skete da en 32-årig mand fra Herfølge overså sin ubetingede vigepligt og kørte lige ud i en anden bil – ført af en 36-årig kvinde fra Grindsted.
Der er ikke meldinger om alvorlig personskade, men de to bilister blev altså lige tjekket af en tilkaldt ambulance.
En 34-årig mand fra Grindsted er sigtet for overtrædelse af knivloven.
En patrulje kom i går formiddag i kontakt med manden på Blichersvej i Grindsted, og her viste det sig at han var i besiddelse af en ulovlig kniv, hvilket han altså sigtes for.



