Pris til 2 Vorbasse-piger


Årets foreningslederpris i Billund Y’s Mens Club går i år til Sine Knudsen (th) og Camilla Emanuelsen (i midten) fra KFUM og KFUK i Vorbasse.

Prisen, der er blevet uddelt i flere år, gives til en eller flere ledere, der har været med til at gøre en forskel for den forening, de er aktive i. Og aktive, det er de to ildsjæle, Sine Knudsen og Camilla Emanuelsen, i den grad.

– I flere år har de været forbilleder for unge i Vorbasse og været særdeles aktive indenfor KFUM og KFUK. Selvom de nu begge studerer og bor i Århus, formår de stadig at få unge fra Vorbasse og i særdeleshed fra Klub Magnum – hvor ca. 25 unge mellem 6.-8. klasse mødes hver 14. dag –  til at deltage i klubmøder, Wonderful Days, TeenEvent, Teenweekend og meget andet, lyder det i prisbegrundelsen.

Foreningslederprisen blev overrakt af Marianne W. Jensen (th)fra Billunds Y’s Mens Club.