Hele den danske regering er i disse dage samlet i Billund. Det er nemlig her Venstres sommergruppemøde afvikles – med Anni Matthiesen fra Krogager som vært.
Venstrekvinden har i flere måneder planlagt sine partifællers besøg her i kommunen og hun har ved flere lejligheder overfor BillundOnline udtryk stor spænding og glæde over at få lov at vise sin kommune frem for partikollegerne på Christiansborg.
Venstres medlemmer har hver især deres familier med til Billund, og ifølge BillundOnlines oplysninger skal de unge løver fra Venstres Ungdom i LEGOLAND som ledsagere for Venstre-børnene, mens “de voksne” holder møde på hotellet.
Indtil videre er det blot TV2 News der har indtaget en plads foran hotellet, men kl. 12 er der pressemøde hvor endnu flere medier forventes at deltage.