Skal dit oliefyr skiftes?


Fyringssæsonen er godt i gang, og der er brug for oliefyret nogle måneder endnu. Men det er måske tid til at overveje, om dit oliefyr bør udskiftes inden næste sæson til en billigere og mere fremtidssikret opvarmningsform.

Energisamarbejdet mellem Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Billund og Vejen Kommune inviterer til et informativt møde, hvor eksperter fra Energistyrelsen holder oplæg om udskiftning af oliefyr og de fordele som dette medfører. Efterfølgende vil repræsentanter fra Middelfart Kommune fortælle om fælles indkøb af varmepumper, med mulighed for at spare penge.

– Oliefyr er ikke kun dyre i drift, de er heller ikke særligt miljøvenlige. Det er derfor vigtigt for os at vi får informeret de borgere som ejer en oliefyr om de mange gode alternativer som er på markedet i dag. Denne gang prøver vi noget nyt, vi vil som kommune facilitere fælles indkøb af varmepumper for interesserede borgere. På den måde håber vi at få lidt flere med på vognen, samtidig med at vi sikrer at de får den rigtige vejledning og det bedste tilbud ved at gå sammen om indkøbet.” siger Morten Weiss-Pedersen, Formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune.  

Infomøderne afholdes fem steder i hele trekantområdet, så der er rig mulighed for at deltage.

 

Mandag den 5. februar

Folkesalen, Vejen Idrætscenter

Petersmindevej 1, 6600 Vejen

Tirsdag den 6. februar

Vestfyns Kultur- & Idrætscenter

Idrætsvej 9, 5580 Nørre Aaby

Onsdag den 7. februar

Fredericia Idrætscenter

Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia

Torsdag den 8. februar

Bygningen Vejle
Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle

Mandag den 12. februar

Billund Centret

Hans Jensensvej 6, 7190 Billund

 

Program for møderne:

17.00:   Vi byder velkommen med kaffe og kage
17.10:   Velkomst
17.20:   Alternativer til oliefyr v/ Energistyrelsen
17.45:   Varmepumper i fællesskab v/ Morten Westergaard fra                     Middelfart Kommune
18.00:   Spørgsmål
18.15:   Afslutning

 

Ved spørgsmål til arrangementerne kan der rettes kontakt til Klimachef i Middelfart Kommune, Morten Westergaard på telefon 8888 4795 eller morten.westergaard@middelfart.dk

Få mere information om møderne og tilmeld dig på:

www.billund.dk