Skovgaard lægger håndboldskoene på hylden

GGIF-keeper Frederik Skovgaard stopper efter 4 år i GGIF-trøjen.

Overfor GGIF Håndbold udtaler Frederik Skovgaard, at han har valgt at lægge håndboldskoene på hylden til den næste sæson, da han ønsker at fokusere på nogle andre tilvalg i livet.

Han siger, at det har været en rigtig god tid i Grindsted, både med lærerige nedture, men mest af alt med det gode, mindeværdige oplevelser, blandt andet oprykningsspillet, oprykning til ligaen og Final4 i Jyske Bank Boxen i Herning.

GGIF Håndbold skriver på Facebook at Frederik Skovgaard efterlader et hul i holdkabalen, men endnu mere vil de savne hans enestående humør og hans fantastiske personlighed.