Smitten rasler ned i Grindsted


Det ser ud til at det nu går den rigtige vej med corona-smitten i Billund kommune. Dagens tal fra Statens Serum Institut melder om positive takter på området.

Ifølge den daglige sogneopgørelse over smittede er antal af positive tilfælde i Grindsted faldet fra 66 i går til 56 i dag. Og dermed er der for anden dag i træk gjort et indhug i incidensen for Grindsted, der nu er nede på 538 fra 634 i går.

Samtidig er positivprocenten i den for blot et par dage siden nedlukningstruede Grindsted Sogn faldet til 1,6.

I kommunens øvrige sogne ligger antallet af smittede mellem 1 og 4 personer, mens Nollund, Urup, Vesterhede og Skjoldbjerg stadig er fri af smitten.