Snøfler fra ABC, Rema 1000, Lidl og Netto tilbagekaldt

Bisca tilbagekalder produktet Snøfler


En menneskelig fejl betyder at der kan være kommet metalstykker i Bisca/Karen Volf-produktet, Snøfler. Det er pakkerne med udløbsdato den 13. juli 2017 der er ballade med, og de er forhandlet i blandt andet Netto, Lidl, Rema 1000 og ABC-butikkerne.

– Metalstykkerne stammer fra en fjeder, som er knækket i maskinen, og som er kommet med i dejen til produkterne. Der er ingen forbrugere, der er kommet til skade i forbindelse med metalstykkerne, oplyser Bisca, der for en sikkerheds skyld tilbagekalder alle de såkaldte batches, der er produceret den dag, hvor fejlen skete.

Hvis man har købt en pakke af de tilbagetrukne Snøfler, opfordrer Bisca til at man leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt – eller bare smider dem ud.

Fakta om de tilbagekaldte Snøfler

Varenr.: 30150,1 – 30430,1 – 30451 – 30453,1
Bedst før: 13/07-2017
LS kode: 17047312
EAN-nummer: 5709364674609
Produkterne er solgt i: Coops butikker, Netto, Føtex, Bilka, Lidl, Rema 1000, ABC samt gennem food service grossister.