Der er ikke meget rockstjernenykker over Peter Ebberfeld. Tværtimod.
En time før Spar 2 går på scenen i Ølteltet, sidder orkestrets forsanger og griner af, at det stadig er umuligt at føre en seriøs samtale, når bandet er samlet.
– Den er fuldstændig lige så latterlig, som den var i 1986, da vi mødtes. Det er stadig umuligt at starte en seriøs samtale uden at blive buet ud af resten af orkestret. Hvis du taler om noget alvorligt, så er det ikke her, siger han med et grin.
Når de er på job, er stemningen ifølge Ebberfeld stadig den samme, som da de var unge.
– Vi kommer bare ikke længere end til lejrskolestemning. Og det er fandeme også fedt.
Det betyder ikke, at bandmedlemmerne ikke er tætte. Tværtimod.
De har oplevet livet sammen gennem fire årtier. De har mistet deres forældre, været til hinandens familiebegravelser og bisættelser, og de husker stadig, hvordan mor og far måtte køre dem til de første spillejobs, fordi ingen af dem havde kørekort.
– Så kommer man jo til at tænke på, at det er en lang historie. Der sker jo ting undervejs. Op- og nedture, siger Peter Ebberfeld.
Spar 2 har faktisk aldrig været væk
På papiret forsvandt Spar 2 i en periode. Men i virkeligheden gjorde de aldrig.
Peter Ebberfeld begyndte at udgive soloalbum, men da sangene skulle ud at leve, var det de samme musikere, han ville have med på scenen.
– Jeg ville gerne spille dem sammen med drengene. Så vi havde sådan set Spar 2 samlet i flere år – vi kaldte det bare ikke Spar 2.
Bandet optrådte under navnet Ebberfeld, men musikerne var de samme. Da 40-års jubilæet nærmede sig, gav det derfor mening at hente det gamle navn frem igen.
– Uanset hvad vi hedder, så vil vi spille sammen alligevel. Det er jo det, der er med det sådan nogen som os, siger Ebberfeld.
Musikken lever videre hos næste generation
Noget af det, der rører Peter Ebberfeld mest i dag, er ikke nødvendigvis publikum, der var unge i 80’erne.
Det er deres børn.
– De mennesker, som var unge dengang, har jo fået børn. Og de står der også nu, bemærker Peter Ebberfeld.
Første gang han oplevede unge mennesker synge med på sangene, selv om de ikke engang var født, da de blev skrevet, var det næsten surrealistisk.
– Så kommer de unge hen bagefter og siger: “Vores forældre står nede bagved.” Så tænker man jo, at ungerne er blevet tvunget til at høre Spar 2. Det kan jeg godt lide. Det synes jeg er god opdragelse, smiler forsangeren, og kalder det en fantastisk følelse, at musikken er blevet givet videre fra generation til generation.
To sange skiller sig ud
Hvis han selv skal vælge den Spar 2-sang, der betyder mest, bliver det faktisk til to.
Den ene er “Byens bedste bryster”.
– Jeg bliver aldrig træt af at synge den. Jeg elsker stadig, at mange bliver overraskede over, at det faktisk ikke er en fræk sang.
Den anden er “Leve uden dig” – en sang, der gennem årene fået en helt særlig betydning for mange par.
– Jeg hører fra mennesker, som kyssede første gang til den sang. Nogle skriver og spørger, om jeg vil komme og synge den til deres kobberbryllup eller sølvbryllup. Det er virkelig en sang, der har gjort meget for kærligheden, siger Peter Ebberfeld.
Tilbage i Vorbasse efter 11 år
Fredag aften var Spar 2 tilbage på scenen i Vorbasse for første gang siden 2015. Om publikum stadig havde den samme energi, var Ebberfeld spændt på.
– Det er jo 11 år siden, vi har været her sidst. Om kærligheden stadig lever mellem os og Vorbasse, det må jo vise sig. Vi krydser fingre og satser på, at Vorbasse-kulturen lever endnu.
Og netop kulturen på Danmarks største marked er noget helt særligt, mener han.
– Det, jeg altid har kunnet lide ved Vorbasse, er, at du kan komme i netundertrøje og bøllehat. Du kan stå drivvåd af sved i et overfyldt øltelt med støv helt op ad benene – og det er fuldstændig lige meget.
Han griner igen.
– Kom, som du er. Det er Vorbasse.
