Det lød i første omgang værre end det var, da politi, ambulance og brandvæsen i aftes blev kaldt til færdselsuheld på meldingen om solouheld med teknisk fastklemt.
Uheldet skete på Ribe Landevej ved Boldingvej mellem Grindsted og Hejnsvig, fortæller Netavisen Grindsted.
Der blev dog ikke brug for frigørelsesmateriellet og den 58-årige bilist blev kørt til tjek sygehuset, men umiddelbart uden de store skader.
Ribe Landevej var kortvarigt spærret mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.
Det har efterfølgende vist sig at den 58-årige var påvirket af alkohol da han kørte galt. Derfor sigtes han nu for spirituskørsel.