Med 10 bevarede mandater beholder Venstre borgmesterposten i Billund kommune – støttet af Socialdemokraternes seks mandater. Med i konstitueringen kommer igen de konservative, der kommer ind med to mandater.
Dermed kan de tre partier stille et absolut flertal på 18 ud af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen i Billund kommune.
Og således kan Stephanie Storbank altså helt undgå at inddrage både DanmarksDemokraterne og SF, som begge fik et forrygende valg, hvor DanmarksDemokraterne kommer ind med fire mandater, SF med to, mens DF snupper den sidste ledige plads i salen.



