Stilhed før storm – for nogen

Det er dagen før den store Ironman-dag i Billund. I morgen skal de mange tilmeldte triatleter i aktion – først med svømning i Fuglsang Sø ved Herning, derefter cykling fra Herning til Billund, hvor der skal gennemføres enten en halv eller en hel marathon, alt afhængig af om man kører en halv eller hel Ironman.

Men allerede i dag skal de unge triatleter i gang – sammen med de børn, der lige vil snuse til triatlon-sporten. I formiddag er der både Challenge Kids og Challenge Junior, der gennemføres henholdsvis i og omkring Lalandia og i Billund Bad.

Mens de yngste triatleter er i gang ved Lalandia og svømmebadet – og efter konkurrencen – er der underholdning og brunchbuffet på torvet ved Den Jyske Sparekasse i Billund, hvor den lokale handelstandsforening har opstillet et telt, der vil blive flittigt brugt hele weekenden.