Rigtig mange mennesker valgte at lægge vejen forbi det økologiske landbrug i Vorbasse, da der i går var Økodag. For mange år siden valgte Økologisk Landbrugsforening at gøre et stort nummer af at vise, når køerne kommer på græs for første gang. Flere steder kan de mange gæster endda få lov at smage alskens lækkerier i form af smagsprøver på de økologiske produkter.
Det var også tilfældet hos Bodil og Vagn Post på Rankenbjergvej i Vorbasse. Her var der smagsprøver fra Thiese Mejeri og der blev uddelt madkasser til børnene.
På slaget 12 blev køerne lukket ud – til stor morskab for både store og små – og stor glæde for dyrene selv.
Foto: Inger Donslund