Tingvejen har krævet endnu et offer

Det var en 64-årig kvinde fra Grindsted-området, der var den ene part i den alvorlige trafikulykke, der i går fandt sted på Tingvejen mellem Stenderup-Krogager og Starup-Tofterup.

Her blev en 45-årig mand fra Viborg-området dræbt, da hans bil kom over i den modsatte vejbane, hvor den ramte kvindens bil frontalt. Manden var på vej mod Esbjerg og kvinden på vej hjem i den anden retning.

Ifølge jv.dk kom den 64-årige lokale kvinde alvorligt til skade med sit ben, men ifølge de første meldinger fra OUH, som kvinden efterfølgende blev fløjet til, ser det ud til at lægerne har reddet kvindens ben.

En bilinspektør skal nu have undersøgt manden bil for at se om det var en defekt, der var årsagen til at han havnede i den modsatte kørebane.