To mænd anholdt efter indbrud ved Grindsted

To mænd blev i aftes anholdt efter et indbrud i Grindsted.

De to mistænkes for at være identiske med de to personer, der ved halv tre-tiden i nat brød ind i et værksted på Grindsted Landevej.

Ved indbruddet gik virksomhedens alarm i gang og politiet rykkede ud.

Det lykkedes ordensmagten at få fingre i mændene i Sdr. Omme, og de to mænd på 35 og 40 år fra Herning blev anholdt og skal afhøres i dag.