Tre ud af fire er færdigvaccineret i Billund kommune


19.913 borgere i Billund kommune er nu færdigvaccineret mod covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det svarer til at 75 pct af kommunens borgere har fået de to stik.

Ser man på antallet af dem der har påbegyndt vaccination, så ligger tallet på 76,3 pct.

Ser man på aldersgrupper, er det især de yngre, som tøver med at lade sig vaccinere, mens vaccinationsdækningen er højere blandt de ældre.