TTH-lussinger til GGIF

Der var lussinger i luften til GGIFs håndboldligaherrer, da holdet i går på udebane mødte TTH Holstebro. Parterne fulgtes ellers pænt ad det første kvarter, men så kørte TTH-toget og efterlod gæsterne på perronen.

Det gav en halvlegsstilling på 22-10 i hjemmeholdets favør og Grindsted kunne slet ikke finde rytmen og de gode takter fra de seneste kampe.

Således endte kampen med et 10-måls nederlag til GGIF, 37-27.

Dermed er GGIF igen bundprop og ligger til direkte nedrykning og næste opgave i ligaen er næste torsdag hjemme mod TMS Ringsted.