TV-læge taler om børn og unges mentale helbred

Den 26. februar kl. 19 kan du møde Peter Qvortrup Geisling i Billund. Det sker når Billund Rotary Klub inviterer til foredrag med tv-lægen, der vil tale om emnet børn og unges mentale sundhed.

Det handler både om fysisk og psykisk sundhed og om mistrivsel hos børn. Han har blandt andet også det bedste brev med, han nogensinde har fået fra en seer.

– Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra tv-konsultationen – når jeg kigger forbi til Billund Rotary Klub den 26. februar, siger Peter Qvortrup Geisling.