Tyve stjal guldsmykker på under to timer

I løbet af kun et par timer blev et hus på Vesterhedevej ved Hejnsvig udsat for indbrud.

Beboerne i huset tog afsted kl. 9.15 i går formiddag og var hjemme igen 11.35 – og her havde der været ubudne gæster.

Tyvene kom ind ved at bryde en havedør op og fra hjemmet er der stjålet diverse guldsmykker, melder Sydøstjyllands Politi.

Herfra melder man også at der er sikret DNA-spor fra stedet og de er nu sendt til analyse.