Undveg rådyr men beskadigede bilen


Kort før kl. seks i morges blev TrekantBrand i Grindsted kaldt til melding om forurening efter trafikuheld på Grindsted Landevej vest for Eg.

Ifølge Netavisen Grindsted var en personbil blevet beskadiget efter føreren havde undveget et dyr, kørt gennem en grøft og tilbage på vejen lige omkring Kulmosegård.

Bilisten holdt ind en p-plads i nærheden og her blev det så opdaget at bilen lækkede olien, og brandvæsenet måtte tilkaldes sammen med SOS Dansk Autohjælp.