Vennekredsene forsøder stadig de ældres tilværelse – trods corona

Selvom corona-restriktionerne har lagt noget af en dæmper på mulighederne for fælles aktiviteter, så skortede det ikke på ideer, da otte repræsentanter fra vennekredsene på fem af kommunens plejecentre forleden mødtes til inspirationsdag sammen med en idé-gruppe fra Frivilligcentret.

Coronarestriktionerne betyder, at det er kun er få fra vennekredsene, der har adgang til de ældre på plejecentrene, men alligevel har det været muligt at forsøde deres hverdag lidt. Således er der afleveret blomster, vin, grill-kyllinger og banko-gevinster på deres dørtrin, ligesom nogen endda har kunnet holde kontakt med besøgsvennen via smartphone.

Mødet blev desuden brugt til at udveksle gode tips og til at inspirere hinanden – faktisk i en grad, så der er taget initiativ til at lave et idekatalog til vennekredse. Derudover blev det aftalt at der ved næste møde i november skal ses på samarbejdet mellem vennekreds og plejecenter, høre om relevant jura og forsikringer, og så skal der laves en dagsorden til et ønsket møde med repræsentanter fra kommunen.