Vestmotorvejen er det rette valg – den skåner Vejle Ådal og er billigere pr. kilometer

Folketingsmedlem for Venstre, Anni Matthiesen fra Krogager.


Meldingen om en Vestmotorvej mellem Billund og Grindsted fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er et afgørende skridt på vej mod realiseringen af de ønsker, som lokale politikere mig selv inklusive har talt for længe, siger MF Anni Matthiesen, som repræsenterer Billund og Vejen kommuner i Folketinget.

– Miljømæssigt er den vestlige linjeføring en fordel, fordi den skåner Vejle Ådal. Det er en fornuftig løsning, som imødekommer de lokale protester, samtidigt med at det giver en trafikmæssig god infrastruktur i forhold til både lufthavn, erhvervsliv og turisme, understreger det lokale folketingsmedlem.

– Det er også en klar fordel, at prisen pr. kilometer motorvej vil være langt mere fordelagtig her end i det kuperede østjyske terræn, understreger Anni Matthiesen.

Anni Matthiesen har længe argumenteret for den vestlige linjeføring bl.a. sammen med de to borgmestre Egon Fræhr og Ib Kristensen.

– Det er glædeligt, at der er lyttet til de gode argumenter, vi har ført frem. Med meldingen fra Venstres formand er vi nu tæt på at kunne tage de nødvendige principbeslutninger for at sikre den jyske infrastruktur, som kan give erhvervslivet bedre transport- og udviklingsmuligheder siger Anni Matthiesen