Viceborgmester vender tilbage efter sygdom

Torsdag den 28. april genindtræder Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune, efter at hun har været sygemeldt siden januar. Dermed vender hun tilbage til posten som formand for Voksenudvalget, som 1. viceborgmester samt medlem af Økonomiudvalget.

Kris Jensen Skriver, der har været hendes stedfortræder i Voksenudvalget og Økonomiudvalget, vender tilbage som medlem i Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.

Det betyder samtidig, at Rie Køppen, der har været stedfortræder i kommunalbestyrelsen, træder ud af kommunalbestyrelsen.

Billund kommune anmoder om at borgerne ikke kontakter Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup før hun er tilbage i sit politiske virke.