En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Vorbasse KFUM hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.
Med omkring 600 medlemmer og 7 sportsgrene, har Vorbasse KFUM sport for mange forskellige interesser. Der er nemlig volleyball, håndbold, gymnastik, svømning, hockey, esport og ”idræt om dagen” på programmet i foreningen.
Og nu kan man støtte det lokale foreningsarbejde i Vorbasse KFUM gennem tankninger hos OK, hvis man tanker via OK-kortet eller OK-appen.
Det nye samarbejde glæder Jeroen Schotemeier, der er formand for volleyball i foreningen:
– Vi bruger støtten på forskellige ting, det kan variere. Sidste år var der fokus på frivilligheden, hvor vi afholdt et arrangement for alle vores frivillige. Jeg håber, at mange vil støtte os fra tankstationen i fremtiden, siger Jeroen Schotemeier.